Stress

Det er diagnostisk uklart, hvad vi mener, når vi taler om stress. Begrebet dækker over flere områder såsom akut stress, kronisk belastningsreaktion og til tider også traumer og PTSD-reaktioner. Og herudover er selve ordet “stress” er nok desværre lidt slidt i dag og bruges ofte i flæng som synonym for, at man nok har lidt for travlt. Man siger, at man føler sig stresset, men i virkeligheden er man nok snarere lidt træt og udkørt efter lang tids arbejde. Stress er en psykisk og fysiologisk reaktion. Man mærker straks, at man ikke fungere optimalt som tidligere. Måske har man vanskeligere ved at huske ting som navne eller datoer. Måske sover man dårligt eller nogle nætter slet ikke. Måske har man mundtørhed, hudirritationer, hårtab og reagerer uventet for både en selv og ens omgivelser med opfarenhed og irritabilitet.  Denne flertydighed ved stress udgør en relevant og spændende udfordring for mig som sundhedspsykolog, fordi stressbehandling også må rette sig mod mange af disse facetter. Jeg opfatter det ligesom at spille musik. For at musikstykket kommer til at lyde godt, så skal der samspil til. Når vi har flere instrumenter i gang samtidigt går lyd og tekst op i en højere enhed. Og det er her vi også får en musikalsk oplevelse. Dette gælder også for stressbehandling. Alle facetterne skal spille sammen for at opnå et godt resultat. Stressbelastninger kan bero på økonomisk usikkerhed, eller uro i ægteskabet eller problemer på arbejdspladsen. Ofte er det desværre også sådan, at en ulykke aldrig kommer alene. Så i mange tilfælde møder jeg ofte patienter med en lang række af ydre belastninger, der kræver fokus. For nogle hjælper det, at få rettet op på sine levevilkår. Man finder eksempelvis andre løsninger på arbejdet. Måske skifter man til anden afdeling, eller også siger man op til fordel for et nyt arbejde. Men for andre er stressen dybere og mere grundlæggende og kalder derfor også på andre psykologiske metoder. De nyeste stressteorier er skabt af arbejdspsykologen Nobert Semmers. Han ser stress som en reaktion på krænkelse af ens indre kerne. Man kan klare ydre belastninger, men ikke hvis ens indre selvværd og selvforståelse påvirkes, så aktiveres stressberedskabet. Endelig findes der også en form for fysiologisk stress. Denne lader sig ikke let måle med psykologiske test, hvilket betyder klienten/patienten nok er sig bevidst om, at han eller hun ikke har det godt, men også at denne har svært ved at adressere årsagen til ubehaget. Dette kan eventuelt skyldes fysiske sygdomme såsom ubalance i skjoldbruskkirtlen men også også ved alle funktionelle lidelser eller kroniske smerteproblematikker ses en forøgelse af fysiologisk stress.

Det siger sig selv, at en effektiv stressbehandling må indtænke alle disse facetter for at opnå et tilfredsstillende resultat.