Denne metode går ud på at møde den anden uden forudfattede meninger, fordomme eller andenhåndsviden. Fokus ligger på at beskrive situationer og hændelser, som de bliver oplevet, så konkret som muligt og så vidt muligt at undgå fortolkninger af dem. At følge kroppens sprog så nøje og loyalt som muligt, som en primær kilde igennem hvilken man kan få sig selv og sit liv/sit virke bedre belyst.

Den eksistentialistiske tankegang går ud på at erkende og acceptere ethvert menneskes eksistentielle vilkår som bl.a. indebærer:

•  at mennesker altid befinder sig i relation til noget eller nogen udenfor sig selv.

•  at livet per definition er usikkert.

•  at mennesket har en angst for denne usikkerhed og søger mening i sin tilværelse som en slags modgift.

Den fænomenologiske-eksistentialistiske metode indenfor rammerne af den terapeutiske relation eller i supervision, kan hjælpe os med følgende: At skabe et frirum, hvor man kan undersøge ens “landskab” af tanker, følelser, adfærd og relationer, ens færden og væren i verdenen, uden fordom og bedømmelse, men med åbenhed og ægte nysgerrighed. Dette sammen med en erkendelse af de basale eksistentielle vilkår som ethvert menneske er underkastet, kan være med til at bevidstgøre os om vores muligheder -og vores begrænsninger, m.h.t. til at blive medaktører/medskabere i vores eget liv/virke og det liv, som leves sammen med andre.